Hyldestside dedikeret til Hans Vindings værker

Nekrologer

”Solgte mine sidste blodårer igår”

Den surrealistiske musiker og poet Hans Vinding skrev på Dødsfacination og stor kærlighed

Af ERIK THYGESEN

 

Dødsfacination og stor kærlighed. Jeg kan huske, at det var de to kodeord, jeg noterede mig i forbindelse med Hans Vinding allerede første gang, jeg så og hørte ham.

Nu er Hans Vinding død, på sin 51 års fødselsdag. Han har aldrig set overdrevent sund ud, ikke været god til at passe på sig selv, men der var altid stor kærlighed i hans ord og i hans holdning.

Hans Vinding var i årene omkring 1970 det kreative centrum for den akustiske musikgruppe Furekåben, som også var et familie eller stammefællesskab. Han skrev teksterne og, det meste af musikken. Han var gruppens forsanger, og det skete han forbrød sig mod familiens forsøg på at opretholde en flad struktur. Gruppen var ikke kun ikke professionel den var anti-professionel, og de indlysende talenter måtte tilpasse sig de knap så indlysende. Allerede sidst i 60'erne skrev han sin måske bedste sang, »Kom, lad os

01. januar 2010

Engel på gennemrejse

TORBEN HOLLEUFER  

Hans Vinding var en en af de store glemte poeter i dansk rock

Da Hans Vinding forrige fredag den 19. februar blev begravet fra Hellig Kors kirke på Nørrebro, sagde præsten Erik Bock blandt andet, at ”han var under beskyttelse af højere magter. Af de engle udi himlene, som holder øje med de børn, som tankeløst styrter sig ud i overhængende livsfare”.

Hans Vinding var selv en lysende person, en digter i slægt med H.C. Andersen eller Jens August Schade. Samt en rockpoet som vi ikke har set lignende i Danmark, nærmeste sammenligning er vel Eik Skaløe.

Hans Vinding havde en solid base i Bob Dylan, og skabte et landskab i sine sange, der trak på de gamle folkeviser og suverænt inkorporerede østlig mystik og en vidunderlig snusfornuftig humor, som i mesterværket »Den gennemsigtige mand«, hvor ”pladserne var ryddet og folk stod tavse, kiggede lige op i vejret, galgen var rejst, rebet var hejst, planken den var af syret eg... morderen hylede og kæftede op, ret skal være ret, morderen pulsede, på sin sidste mordercigaret”.

Eller i kendingssangen ”Hallo, hallo frøken”, med linjerne ”de der bygger op det allerhøjeste hus, lander hurtigt i mørkets kulsorte grus, og de der kigger ned i overraskelsernes bog, aner ikke engang, hvornår der går et tog, hypnotisøren spiller nu sin egen vals, og alle skråler allerede af fuld hals: Hallo hallo frøken, kan De gi mig nummeret på jorden, er der frost på ledningen, eller hvad er der galt?”

Hans Vinding blev født den 16. februar 1948 i sidevognen på en Nimbus på vejen mellem Hanstholm og Thisted. Var elitegymnast da han i 1968 tog til København og tjekkede ind på det legendariske Galleri 101 i Store Kongensgade. Herefter flyttede han til byen og dannede syrebandet Furekåben, blandt andet sammen med violinist og guitarist Steen Claesson, som havde været med i en tidlig udgave af Burnin' Red Ivanhoe.

Furekåben der var en fordanskning af det engelske fur coat  udsendte to plader, hvoraf ”Prinsesseværelset” fra 1971 havde kultstatus

02. februar 2011